Så blev det endelig dagen, hvor jeg skulle møde bjerg gorillaerne og det levede da også fuldstændig op til forventningerne! En helt fantastisk oplevelse :-)
Vi startede imorges kl. 8.30 og gruppen bestod af 7 taiwanesere (eller hvad man nu hedder, når man kommer fra Taiwan) og så mig. Og så selvfølgelig guiden, to rangere, to trackere (som var startet tidligere, for at lokalisere gorillaerne) og så en porter til hver af taiwaneserne!!
Jeg kunne nu godt bære min taske selv ;-)
Det skulle ret hurtigt vise sig, at man ikke kom sovende til det- heldigvis da, for det er jo det der gør det sjovt og interessant! Trackerne fandt gorillaerne men de var i bevægelse, så vi måtte jo bare halse efter. Trackerne gik forest og fulgte gorillaernes spor og deres lort, så der var altså ingen sti, så de huggede sig vej med en machete og så gik det ellers op i bjergene og igennem junglen! Men gorillaerne var hurtige og det kan man ikke sige vi var.
Taiwaneserne var midaldrende og specielt én af dem skulle vi vente på oftere og oftere og længere og længere tid, jo højere vi kom op.
Bærerne hjalp ikke bare med at bære men også med at støtte og gi' en hånd, når turen var hård. Og ham her endte med næsten at blive skubbet og slæbt af to bærere, før han gav op og sagde at han ville stoppe. Så skulle guiden ha' fat i 911- teamet som er nogle folk, der for ca. 350$ kommer og bærer dig på en båre, hen til gorillaerne og tilbage igen!! Vi var stadig ikke kommet til toppen af bjerget men var ret højt oppe på dette tidspunkt og havde hiket i ca. 2 timer og man kunne nu tydeligt høre gorillaerne, så det var lidt nederen, at man var tvunget til bare at stå stille og vente. Også fordi man vidste, at gorillaerne var i bevægelse, så det villle bare tage os endnu længere tid, at nå hen til dem, jo længere vi bare stod stille. Efter ca. 1/2 time fik vi lov, at gå videre stille og roligt selvom "911" ikke var kommet endnu. Vi gik ca. 1/2 time før jeg kiggede op i et træ et godt stykke væk og så de første gorillaer og gjorde selvfølgelig opmærksom på dette. Hvorefter en af porterne siger:" nej, nej det er bare chimpanser". Nå, okay-pinligt!
Men det skulle så altså hurtigt vise sige, at det var gorillaerne og at han vist bare ville lave sjov med mig?! Hmmm...
Reglerne når man kommer hen til gruppen er, at man ikke må gå tættere på end 7 meter og man bliver der 1 time og så skal man gå tilbage, for ikke at stresse dyrene for meget.
Der er to eller tre gorillaer oppe i træet og da vi kommere tættere på finder vi en lille gruppe som ligger og daser og spiser inde i krattet. Hele gruppen er på ca. 20 dyr men de deler sig ofte op, når de ligger og slapper af. Gruppen vi fandt bestod af ca. 8 dyr deriblandt den store silverback, nogle hunner og deres unger. Silverbacken var først helt skjult i krattet men kom frem efter lidt tid og man fatter jo ikke hvor kæmpestor sådan en silverback virkelig er!! Han vejer ca. 220-30 kg og er bare rigtigt frygtindgydende og imponerenede!!
Trackerne og guiden gik og huggede noget krat væk, så man bedre kunne se og komme til og selvom de havde sagt 7 m. fra starten, så tror jeg, at vi nogle gange var så tæt på som 4-5 m. Og uden at gorillaerne fortrak en mine! Det var helt fuldstændig ubeskriveligt fantastisk og jeg ved ikke hvor mange gange jeg sagde "Fuck, hvor er det vildt!!" eller ihvertfald tænkte det ;-)
Efter ca. 1 time blev silverbacken dog træt af os, tror jeg og gik sin vej igennem krattet med resten af familien i hælene! Men det var også fint, nu havde man set dem og fået taget en masse billeder selvfølgelig.
Og så forlod vi gorillaerne og gik så det allersidste lillebitte stykke op til toppen, hvor vi spiste vores medbragte frokost og så gik turen ellers nedad! Men denne gang var der dog en nogenlunde sti det meste af vejen og det gik nemt med at komme ned. Taiwaneseren blev dog stadig båret på sin båre...
Under nedstigningen kunne man se ned i landsbyen, så jeg er ret overbevist om, at det faktisk er de helt selvsamme bjerge, jeg havde udsigt til fra min hytte, som vi var oppe og klatre i!
Kl. 15 ca. var vi tilbage igen og jeg var godt træt men meget glad og tilfreds :-)
Efter en kop kaffe i campen og et hurtigt kig på billederne, var jeg klar til afgang og fik fat i min boda-boda fyr. Denne gang bad jeg ham køre pænt og ikke for hurtigt, så det gjorde han og det tog godt nok lidt længere tid men jeg fik nydt udsigten og suget det sidste af Bwindi til mig. Helt fantastisk!!
Og nu ligger jeg her på et hotelværelse i Butogota og er helt smadret af træthed, skal bare sove og så op og med bussen tilbage til Kampala kl. 4.30 i nat. Der gik godt nok også en bus her til aften som så kører hele aftenen og natten men det orkede jeg simpelthen ikke. Skal ha' en seng at sove i!!
Og så kører mit Uganda eventyr også på sidste vers nu. Har lige to dage i Kampala og så går turen ellers til Dk på fredag.
tirsdag den 6. marts 2012
mandag den 5. marts 2012
Bwindi- dag 3!
Solen bestemmer sig for at bryde frem allerede under morgenmaden, så det tyder jo godt!
Jeg har bestemt mig for én af de guidede gåture i parken fra morgenstunden og bestemmer mig for en tre timer lang tur igennem skoven op til et lille vandfald.
Begiver mig afsted kl. 9.30 i følgeskab med en guide og to Rangers, én foran og én bagved, begge udstyret med gevær, just in case man skulle møde nogle oprører ovre fra Congo som jo ligger ret tæt på eller måske nogle vilde dyr ;-) Turen igennem regnskoven er helt fantastisk, faktisk kan man jo slet ikke beskrive det med ord og billederne man tager kan jo heller aldrig retfærdigøre den fantastiske oplevelse, som det er!!
Det er ikke en svær tur men når man både skal nyde det, tage billeder og se hvor man går, så bliver det pludseligt lidt krævende og når så guiden springer afsted som en anden gazelle, ja så ender det altså med at man halser lidt bagefter...!
På turen tilbage fra vandfaldet var solen rigtigt kommet frem og der var i tusindvis af de smukkeste sommerfugle og et par aber stødte vi da også ind i på vejen! Dog ingen gorillaer ;-)
Så lige en gang frokost og så ud og gå igen! Denne gang samme vej som igår bare i solskin og med kamera. Dejlig tur :-) Og go' dag, heldigvis også varmere og mere tør end igår!
Og nu glæder jeg mig bare rigtigt meget til imorgen, når jeg skal ud og møde bjerg gorillaerne!!
Jeg har bestemt mig for én af de guidede gåture i parken fra morgenstunden og bestemmer mig for en tre timer lang tur igennem skoven op til et lille vandfald.
Begiver mig afsted kl. 9.30 i følgeskab med en guide og to Rangers, én foran og én bagved, begge udstyret med gevær, just in case man skulle møde nogle oprører ovre fra Congo som jo ligger ret tæt på eller måske nogle vilde dyr ;-) Turen igennem regnskoven er helt fantastisk, faktisk kan man jo slet ikke beskrive det med ord og billederne man tager kan jo heller aldrig retfærdigøre den fantastiske oplevelse, som det er!!
Det er ikke en svær tur men når man både skal nyde det, tage billeder og se hvor man går, så bliver det pludseligt lidt krævende og når så guiden springer afsted som en anden gazelle, ja så ender det altså med at man halser lidt bagefter...!
På turen tilbage fra vandfaldet var solen rigtigt kommet frem og der var i tusindvis af de smukkeste sommerfugle og et par aber stødte vi da også ind i på vejen! Dog ingen gorillaer ;-)
Så lige en gang frokost og så ud og gå igen! Denne gang samme vej som igår bare i solskin og med kamera. Dejlig tur :-) Og go' dag, heldigvis også varmere og mere tør end igår!
Og nu glæder jeg mig bare rigtigt meget til imorgen, når jeg skal ud og møde bjerg gorillaerne!!
Bwindi- dag 2!
Det var koldt og overskyet fra morgenstunden og da det ikke klarede op i løbet af formiddagen, var jeg iført regnfrakke og havde ladet kameraet blive tilbage, da det så ud som om regnen kunne komme når som helst. Jeg gik en tur gennem landsbyen (Buhoma) og ud af vejen som jeg var kommet af. Når man sidder bagpå en boda, som kører altfor stærkt, er det ikke fordi man får nydt udsigten så meget ;-)
På min tur mødte jeg nogle af de lokale børn, som var på vej i kirke og de ville gerne vise mig deres skole, så jeg fulgte med dem, først til skolen og bagefter til kirken, hvor jeg dog ikke gik med ind ;-) På dette tidspunkt var det selvfølgelig også begyndt at regne voldsomt, så vi var alle blevet gennemblødte. Men jeg vendte om og begyndte turen tilbage og regnen stoppede da også kort tid efter.
Man må ikke gå i parken alene pånær én tur langs floden som varer ca. 1/2 time. Den tur ville jeg gerne have været på men fandt så ud af, at den er lukket for tiden fordi der er en gorillagruppe i nærheden og så er det for farligt, hvis man går alene.
Efter en lækker frokost og et par timers afslapning (pakket ind i et tæppe på verandaen) gik turen så til det lokale børnehjem. De laver hver dag en perfomance med sang, dans og musik og bagefter kan man købe små souvenirs som børnene selv har lavet bla tegninger af gorillaer, flettede kurve og små udskårne træfigurer. Jeg var den eneste som var og se "showet" men det var meget fint og jeg købte selvfølgelig også en lille gorilla figur, til overpris selvfølgelig, men sådan er det jo, man står jo ikke og prutter om prisen med børnehjemsbørn ;-)
Så tilbage til campen, drikke en øl, spise noget mad og så ellers i seng!
Så det var en dejlig, stille og rolig dag- dog lidt for kold ;-)
På min tur mødte jeg nogle af de lokale børn, som var på vej i kirke og de ville gerne vise mig deres skole, så jeg fulgte med dem, først til skolen og bagefter til kirken, hvor jeg dog ikke gik med ind ;-) På dette tidspunkt var det selvfølgelig også begyndt at regne voldsomt, så vi var alle blevet gennemblødte. Men jeg vendte om og begyndte turen tilbage og regnen stoppede da også kort tid efter.
Man må ikke gå i parken alene pånær én tur langs floden som varer ca. 1/2 time. Den tur ville jeg gerne have været på men fandt så ud af, at den er lukket for tiden fordi der er en gorillagruppe i nærheden og så er det for farligt, hvis man går alene.
Efter en lækker frokost og et par timers afslapning (pakket ind i et tæppe på verandaen) gik turen så til det lokale børnehjem. De laver hver dag en perfomance med sang, dans og musik og bagefter kan man købe små souvenirs som børnene selv har lavet bla tegninger af gorillaer, flettede kurve og små udskårne træfigurer. Jeg var den eneste som var og se "showet" men det var meget fint og jeg købte selvfølgelig også en lille gorilla figur, til overpris selvfølgelig, men sådan er det jo, man står jo ikke og prutter om prisen med børnehjemsbørn ;-)
Så tilbage til campen, drikke en øl, spise noget mad og så ellers i seng!
Så det var en dejlig, stille og rolig dag- dog lidt for kold ;-)
søndag den 4. marts 2012
Bwindi Impenetrable Forest National Park
Dag 1:
Dagen startede kl.4.30 i Kampala, hvor jeg stod op, da jeg skulle med bussen mod Bwindi kl. 5.30!! Man skulle være der allerede kl. 5, så jeg havde aftalt med en boda-boda chauffør, at han skulle hente mig foran hotellet kl.4.45. Han var så selvfølgelig forsinket ca. 25 min. men jeg tænkte, at det gjorde nok ikke så meget for der er jo aldrig noget der sker til tiden hernede. Men jeg kunne da godt tro om igen, for da vi kom til busstationen var bussen lige ved at køre for næsen af mig- og det endda 10 min. før tid!! Men jeg kom med, som sidste passager og så tog det ellers lidt over 9 timer før vi var fremme! De første 5 timer var på asfaltvej, resten foregik på grusvej men med meget smuk udsigt over bjergene. Jeg er meget imponeret over, at bussen overlevede turen, for hvis den lød som om den var ved at falde fra hinanden, da vi startede turen, så kan jeg da nærmest ikke beskrive hvordan den lød, da turen var ved at slutte!!
Da vi så kom til Butogota, som er den sidste by inden parken fandt jeg en boda- boda til at tage mig de sidste 17 km til Buhoma Community Rest Camp, hvor jeg skulle bo. Det er i guide bogen beskrevet som den bedste budget løsning i området og med samme fantastiske udsigt som de dyre steder. Og der var ingen tvivl om, at det skulle være budget for priserne er helt skruet i vejret ift. resten af landet. Jeg bor i et stort stationært telt som nærmest står på en stor, hævet platform med tag over og veranda i den ene ende af teltet og eget bad og toilet i den anden ende. Teltet indeholder seng og nogle enkelte møbler og når man ligger i sengen kan man se ud på skoven og bjergene til alle sider. Udsigten er fuldstændig breathtaking og der er så få hytter at de alle ligger helt ugenerede. Så hvis solen havde skinnet, så ville man kunne sidde og slikke sol på verandaen ;-)
Men her er koldt og vådt ift. hvad jeg kommer fra så jeg er godt pakket ind hele tiden!
Det koster 80 $ pr. nat at bo her og prisen er ikke til forhandling- har prøvet! Det er så også inkl. 3 måltider om dagen og aftensmaden består af 3 retter, så det er jo slet ikke dyrt! Og så med den vilde udsigt fra spisesalen også...
Her er ingen strøm men de har en generator som de tænder kl. 19 og så har man lys i teltet indtil ved 21-22 tiden, hvor de slukker for den igen.
Igår lavede jeg ikke meget andet end at sidde og stirre målløs ud på skoven, det er slet ikke til at beskrive hvordan det er pludselig bare at sidde midt i den vildeste natur!! Og lydene! Det er både skræmmende og fantastisk, så meget naturen kan larme ;-)
Og så er jeg gået igang med at læse "Gorillas in the mist" som jeg fandt i en boghandel inde i Kampala og for hver side i bogen jeg læser, jo mere glæder jeg mig til tirsdag, når jeg skal ud og tracke bjerg gorillaer :-)
Dagen startede kl.4.30 i Kampala, hvor jeg stod op, da jeg skulle med bussen mod Bwindi kl. 5.30!! Man skulle være der allerede kl. 5, så jeg havde aftalt med en boda-boda chauffør, at han skulle hente mig foran hotellet kl.4.45. Han var så selvfølgelig forsinket ca. 25 min. men jeg tænkte, at det gjorde nok ikke så meget for der er jo aldrig noget der sker til tiden hernede. Men jeg kunne da godt tro om igen, for da vi kom til busstationen var bussen lige ved at køre for næsen af mig- og det endda 10 min. før tid!! Men jeg kom med, som sidste passager og så tog det ellers lidt over 9 timer før vi var fremme! De første 5 timer var på asfaltvej, resten foregik på grusvej men med meget smuk udsigt over bjergene. Jeg er meget imponeret over, at bussen overlevede turen, for hvis den lød som om den var ved at falde fra hinanden, da vi startede turen, så kan jeg da nærmest ikke beskrive hvordan den lød, da turen var ved at slutte!!
Da vi så kom til Butogota, som er den sidste by inden parken fandt jeg en boda- boda til at tage mig de sidste 17 km til Buhoma Community Rest Camp, hvor jeg skulle bo. Det er i guide bogen beskrevet som den bedste budget løsning i området og med samme fantastiske udsigt som de dyre steder. Og der var ingen tvivl om, at det skulle være budget for priserne er helt skruet i vejret ift. resten af landet. Jeg bor i et stort stationært telt som nærmest står på en stor, hævet platform med tag over og veranda i den ene ende af teltet og eget bad og toilet i den anden ende. Teltet indeholder seng og nogle enkelte møbler og når man ligger i sengen kan man se ud på skoven og bjergene til alle sider. Udsigten er fuldstændig breathtaking og der er så få hytter at de alle ligger helt ugenerede. Så hvis solen havde skinnet, så ville man kunne sidde og slikke sol på verandaen ;-)
Men her er koldt og vådt ift. hvad jeg kommer fra så jeg er godt pakket ind hele tiden!
Det koster 80 $ pr. nat at bo her og prisen er ikke til forhandling- har prøvet! Det er så også inkl. 3 måltider om dagen og aftensmaden består af 3 retter, så det er jo slet ikke dyrt! Og så med den vilde udsigt fra spisesalen også...
Her er ingen strøm men de har en generator som de tænder kl. 19 og så har man lys i teltet indtil ved 21-22 tiden, hvor de slukker for den igen.
Igår lavede jeg ikke meget andet end at sidde og stirre målløs ud på skoven, det er slet ikke til at beskrive hvordan det er pludselig bare at sidde midt i den vildeste natur!! Og lydene! Det er både skræmmende og fantastisk, så meget naturen kan larme ;-)
Og så er jeg gået igang med at læse "Gorillas in the mist" som jeg fandt i en boghandel inde i Kampala og for hver side i bogen jeg læser, jo mere glæder jeg mig til tirsdag, når jeg skal ud og tracke bjerg gorillaer :-)
torsdag den 1. marts 2012
Murchison Falls National Park
I weekenden stod den jo på safari tur og det var helt fantastisk, så det vil jeg da også lige fortælle lidt om. Det bliver dog ved fortællingen, for jeg tog ingen billeder med I-phonen men tilgengæld en hel masse med kameraet, så der er en masse at se men det blive først, når jeg kommer hjem. Jeg var afsted sammen med Rikke og Nina, som er to danske frivillige som kom til Masindi samtidig med Camilla og Nanna og de arbejder på Taso (som er den hiv/aids klinik, der ligger på hospitalet).
Vi havde hyret en chauffør i Masindi og havde fået stykket en tur sammen som vi syntes dækkede vores ønsker og behov og det levede da også helt op til vores forventninger må man sige! Vi kom afsted kl.12 ( én time forsinket, selvfølgelig) og kom frem til frokost i parken kl. 14. Så kørte vi ud på vores evening-gamedrive kl. 16 og det var faktisk noget som vi havde presset ret meget på, for at få med. De fleste kører kun morgen gamedrives, måske fordi der almindeligvis ikke er så mange dyr at se om eftermiddagen- jeg ved det faktisk ikke. Men det skulle vise sig, at vi skulle blive rigtigt glade for vores ekstra evening gamedrive. Vores guide (Sera) hoppede på bilen, da vi havde krydset Nilen med en lillebitte bilfærge, hvor der var plads til 8 biler. Vi startede vores drive og havde ikke kørt mere end 2 min. før der stod en hel flok elefanter på vores ene side, næsten helt op af vejen! Fantastisk!! Og sådan fortsatte det så de næste par timer: vi så en hel masse giraffer, en del elefanter og selvfølgelig en masse antiloper, warthogs og minsandten også en leopard!! Parken er knap 4000 km2 og der er kun ca. 8-10 leoparder i hele parken, så det er ikke så tit de bliver set. Det var omkring 4 måneder siden, at vores chauffør og guide havde set én, så de var jo ligeså vilde som os! Den sad i græsset et godt stykke væk men med et par kikkerter og et okay kamera, så lykkedes det da, at studere den lidt nærmere og få et par billeder!
Vi kørte tilbage og var superglade for vores meget vellykkede tur! Vi havde set flodheste ved bredden af Nilen og næsehorn har de ikke i Murchison, så nu manglede vi jo faktisk kun at se løverne!
Vi kom frem til vores Camp, hvor vi havde en lille banda (hytte) til 3 personer. Vi drak en kold øl, spiste noget helt ok mad og så begyndte det ellers at lyne og tordne og styrte ned!! Vi var fanget i spisehytten men efter noget tid spænede vi igennem mudderet ned til vores banda. Og den var næsten tæt- der var kun lidt vådt i min seng ;-)
Næste dag skulle vi køre kl. 6 sharp så vi kunne nå færgen men de kunne selvfølgelig ikke blive færdige med vores morgenmad, så den blev 6.15 før vi kom afsted og vi nåede da lige, at blive lidt urolige men vi nåede det.
Det var nu helt tydeligt, at der var mange flere biler, som var ude på drives men det var som om alle dyrene var forduftede! Vi fik dog set en løvemor og hendes to unger, godt nok på lang afstand men kikkert og kamera var jo med ;-) Og minsandten om vi så ikke spottede en leopard igen! Og det var altså vores guide som spottede dyrene, ved virkelig ikke hvordan hun bar sig ad, men det resulterede jo så i, at de andre hurtigt fandt ud af, at Sera var vildt go', så de lå bare og kørte i røven af os ;-)
Vi så nogle få elefanter og tilsidst en enkelt giraf helt tæt på vejen men alt i alt så vi ikke så meget som dagen før, så vi var glade for at vi havde holdt fast i, at vi ville på to drives.
Safari i Uganda er selvfølgelig ikke som i Kenya, da der slet ikke er ligeså mange dyr men det er jo stadig vildt sjovt, at køre rundt og spotte de forskellige dyr i deres naturlige omgivelser- det kan man aldrig blive træt af :-)
Efter en dejlig afslappende frokost skulle vi så med båden, som tog os på en tre timers lang tur ned af Nilen, hvor vi også så en masse dyr bla. en kæmpeflok elefanter med unger og en hel masse flodheste og en enkelt kæmpekrokodille, som lige var lidt for tæt på båden!
Vi nærmede os Murchison Falls, hvor vi så skulle af og trekke op til toppen. Det viste sig så, at det kun var os tre og fire midaldrende canadiere, som skulle af, resten blev på båden og sejlede tilbage. Men de gik da godt nok glip af noget, må man sige! Vandfaldet var da flot nedefra båden men blev bare mere og mere imponerende jo højere man kom op og jo tættere man kom på. Og ikke nok med det, så var der faktisk et vandfald mere, som først kom til syne, når man gik!! Turen tog ca. 1 1/2 time og da vi kom til toppen skulle vi selvfølgelig helt ud til rækværket og blive gennemblødte :-)
Og så gik turen ellers hjemad og ca. kl. 20 landede vi i Masindi, godt trætte og ikke så velduftende men godt tilfredse!!
Vi havde hyret en chauffør i Masindi og havde fået stykket en tur sammen som vi syntes dækkede vores ønsker og behov og det levede da også helt op til vores forventninger må man sige! Vi kom afsted kl.12 ( én time forsinket, selvfølgelig) og kom frem til frokost i parken kl. 14. Så kørte vi ud på vores evening-gamedrive kl. 16 og det var faktisk noget som vi havde presset ret meget på, for at få med. De fleste kører kun morgen gamedrives, måske fordi der almindeligvis ikke er så mange dyr at se om eftermiddagen- jeg ved det faktisk ikke. Men det skulle vise sig, at vi skulle blive rigtigt glade for vores ekstra evening gamedrive. Vores guide (Sera) hoppede på bilen, da vi havde krydset Nilen med en lillebitte bilfærge, hvor der var plads til 8 biler. Vi startede vores drive og havde ikke kørt mere end 2 min. før der stod en hel flok elefanter på vores ene side, næsten helt op af vejen! Fantastisk!! Og sådan fortsatte det så de næste par timer: vi så en hel masse giraffer, en del elefanter og selvfølgelig en masse antiloper, warthogs og minsandten også en leopard!! Parken er knap 4000 km2 og der er kun ca. 8-10 leoparder i hele parken, så det er ikke så tit de bliver set. Det var omkring 4 måneder siden, at vores chauffør og guide havde set én, så de var jo ligeså vilde som os! Den sad i græsset et godt stykke væk men med et par kikkerter og et okay kamera, så lykkedes det da, at studere den lidt nærmere og få et par billeder!
Vi kørte tilbage og var superglade for vores meget vellykkede tur! Vi havde set flodheste ved bredden af Nilen og næsehorn har de ikke i Murchison, så nu manglede vi jo faktisk kun at se løverne!
Vi kom frem til vores Camp, hvor vi havde en lille banda (hytte) til 3 personer. Vi drak en kold øl, spiste noget helt ok mad og så begyndte det ellers at lyne og tordne og styrte ned!! Vi var fanget i spisehytten men efter noget tid spænede vi igennem mudderet ned til vores banda. Og den var næsten tæt- der var kun lidt vådt i min seng ;-)
Næste dag skulle vi køre kl. 6 sharp så vi kunne nå færgen men de kunne selvfølgelig ikke blive færdige med vores morgenmad, så den blev 6.15 før vi kom afsted og vi nåede da lige, at blive lidt urolige men vi nåede det.
Det var nu helt tydeligt, at der var mange flere biler, som var ude på drives men det var som om alle dyrene var forduftede! Vi fik dog set en løvemor og hendes to unger, godt nok på lang afstand men kikkert og kamera var jo med ;-) Og minsandten om vi så ikke spottede en leopard igen! Og det var altså vores guide som spottede dyrene, ved virkelig ikke hvordan hun bar sig ad, men det resulterede jo så i, at de andre hurtigt fandt ud af, at Sera var vildt go', så de lå bare og kørte i røven af os ;-)
Vi så nogle få elefanter og tilsidst en enkelt giraf helt tæt på vejen men alt i alt så vi ikke så meget som dagen før, så vi var glade for at vi havde holdt fast i, at vi ville på to drives.
Safari i Uganda er selvfølgelig ikke som i Kenya, da der slet ikke er ligeså mange dyr men det er jo stadig vildt sjovt, at køre rundt og spotte de forskellige dyr i deres naturlige omgivelser- det kan man aldrig blive træt af :-)
Efter en dejlig afslappende frokost skulle vi så med båden, som tog os på en tre timers lang tur ned af Nilen, hvor vi også så en masse dyr bla. en kæmpeflok elefanter med unger og en hel masse flodheste og en enkelt kæmpekrokodille, som lige var lidt for tæt på båden!
Vi nærmede os Murchison Falls, hvor vi så skulle af og trekke op til toppen. Det viste sig så, at det kun var os tre og fire midaldrende canadiere, som skulle af, resten blev på båden og sejlede tilbage. Men de gik da godt nok glip af noget, må man sige! Vandfaldet var da flot nedefra båden men blev bare mere og mere imponerende jo højere man kom op og jo tættere man kom på. Og ikke nok med det, så var der faktisk et vandfald mere, som først kom til syne, når man gik!! Turen tog ca. 1 1/2 time og da vi kom til toppen skulle vi selvfølgelig helt ud til rækværket og blive gennemblødte :-)
Og så gik turen ellers hjemad og ca. kl. 20 landede vi i Masindi, godt trætte og ikke så velduftende men godt tilfredse!!
Kampala!
Så er jeg kommet til Kampala og det er vel nok dejligt! Busturen var lidt drøj, det tog godt nok kun omkring tre timer til Kampala men så var der tilgengæld trafikprop i byen og det tog ca. 1 time at rykke os 100 meter! På dette tidspunkt var de fleste af passagerne stået af men jeg havde ingen anelse om hvor langt vi egentlig var fra busstationen. Indtil chaufføren (som jeg sad ved siden af) spurgte om jeg ikke også bare ville af, for vi var kun 50 meter fra busstationen. Øh, jo tak!!
Så jeg hoppede af og fik kæmpet mig igennem trafik og menneskemylder og fandt mit hotel. Ikke luksus men lidt bedre standard end Alinda og godt til prisen. Skyndte mig at smide mine ting og sætte kurs mod Oasis Mall hvor lækker mad, go' kaffe og Nakumatt (kæmpe supermarked med alt hvad hjertet begærer) ventede på mig :-) Har virkelig drømt om dette i mange dage! Og det var da også helt fantastisk- fik en superlækker pizza og en go' (rigtig, ikke instant) kop kaffe! Og gik så amok i Nakumatt efterfølgende. Fik tanket op på bogfronten med et par romaner til sidste del af turen og kunne da heller ikke dy mig for noget Haribo slik! Ahhhh :-) På vejen hjem begyndte det at regne men det var egentlig bare dejligt. Jeg tror nu nok, at de fleste tænkte: "Hvorfor går den skøre mzungu rundt i regnen uden paraply". Men jeg synes bare det var dejligt!!
Og så skulle jeg jo også lige stoppe ind på en italiensk restaurant og spise italiensk is. Mums- siger jeg bare! Har virkelig kørt den italienske stil idag og det har godt nok været dejligt og tiltrængt.
Imorgen skal jeg prøve at lokalisere en pakke som Mads sendte til mig i sidste måned. Den var adresseret til Family Spirits postbox og den er selvfølgelig aldrig nået frem :-( Så nu prøver jeg at se om jeg kan lokalisere den her i Kampala, hvor den skulle være ankommet d. 10/2!! Det er nok som at finde en nål i en høstak men nu prøver jeg. Og så skal jeg ud og finde ud af hvor bussen mod Bwindi går fra, for jeg regner med at tage afsted lørdag morgen. Jeg skal først trekke gorillaer på tirsdag men jeg tager nogle dage dernede, for at få lidt ud af det og det tager trods alt min. 12 timer, at komme derned!
Og så skal jeg en tur i biffen og det bliver enten Safe House med Denzel eller den nye med George Clooney :-) Der er ikke så meget at vælge imellem men jeg er godt tilfreds!
Mht. vejret så har det ændret sig markant indenfor de sidste par uger. Regntiden er så småt på vej, det er ikke så varmt mere og der har været rigtigt mange dage, hvor det har været helt overskyet hele dagen og der har været en del regn. Og vigtigst af alt er, at der ikke er så meget støv!!! Det har virkelig været skønt :-) I ugerne op til at regnen begyndte at komme, var det helt ulideligt varmt omkring 35 grader vil jeg tro og man kunne ikke lave andet end bare, at sidde stille i skyggen! Det undrede mig lidt, at alle de lokale brokkede sig så meget over varmen og især støvet, for de er jo vant til det, så jeg synes det var lidt mærkeligt. Men så kom jeg jo i tanke om, at danskere også altid brokker sig over vejret, også selvom vi jo er vant til det ;-)
Men nu er regnen på vej og alle er glade!!
Så jeg hoppede af og fik kæmpet mig igennem trafik og menneskemylder og fandt mit hotel. Ikke luksus men lidt bedre standard end Alinda og godt til prisen. Skyndte mig at smide mine ting og sætte kurs mod Oasis Mall hvor lækker mad, go' kaffe og Nakumatt (kæmpe supermarked med alt hvad hjertet begærer) ventede på mig :-) Har virkelig drømt om dette i mange dage! Og det var da også helt fantastisk- fik en superlækker pizza og en go' (rigtig, ikke instant) kop kaffe! Og gik så amok i Nakumatt efterfølgende. Fik tanket op på bogfronten med et par romaner til sidste del af turen og kunne da heller ikke dy mig for noget Haribo slik! Ahhhh :-) På vejen hjem begyndte det at regne men det var egentlig bare dejligt. Jeg tror nu nok, at de fleste tænkte: "Hvorfor går den skøre mzungu rundt i regnen uden paraply". Men jeg synes bare det var dejligt!!
Og så skulle jeg jo også lige stoppe ind på en italiensk restaurant og spise italiensk is. Mums- siger jeg bare! Har virkelig kørt den italienske stil idag og det har godt nok været dejligt og tiltrængt.
Imorgen skal jeg prøve at lokalisere en pakke som Mads sendte til mig i sidste måned. Den var adresseret til Family Spirits postbox og den er selvfølgelig aldrig nået frem :-( Så nu prøver jeg at se om jeg kan lokalisere den her i Kampala, hvor den skulle være ankommet d. 10/2!! Det er nok som at finde en nål i en høstak men nu prøver jeg. Og så skal jeg ud og finde ud af hvor bussen mod Bwindi går fra, for jeg regner med at tage afsted lørdag morgen. Jeg skal først trekke gorillaer på tirsdag men jeg tager nogle dage dernede, for at få lidt ud af det og det tager trods alt min. 12 timer, at komme derned!
Og så skal jeg en tur i biffen og det bliver enten Safe House med Denzel eller den nye med George Clooney :-) Der er ikke så meget at vælge imellem men jeg er godt tilfreds!
Mht. vejret så har det ændret sig markant indenfor de sidste par uger. Regntiden er så småt på vej, det er ikke så varmt mere og der har været rigtigt mange dage, hvor det har været helt overskyet hele dagen og der har været en del regn. Og vigtigst af alt er, at der ikke er så meget støv!!! Det har virkelig været skønt :-) I ugerne op til at regnen begyndte at komme, var det helt ulideligt varmt omkring 35 grader vil jeg tro og man kunne ikke lave andet end bare, at sidde stille i skyggen! Det undrede mig lidt, at alle de lokale brokkede sig så meget over varmen og især støvet, for de er jo vant til det, så jeg synes det var lidt mærkeligt. Men så kom jeg jo i tanke om, at danskere også altid brokker sig over vejret, også selvom vi jo er vant til det ;-)
Men nu er regnen på vej og alle er glade!!
onsdag den 29. februar 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)